Vi tilbyder forskellige supplementer til behandlingen. Det er vigtigt, at du fortsætter med at have samtaler med din behandler, mens du modtager supplerende behandling.
NADA:
NADA er en metode, der hjælper med at stabilisere dig såvel fysisk som psykisk. NADA er fem akupunkturpunkter i begge ører over 45 min. i rolige omgivelser. Vi søger for, at du kan sidde i ro med nålene i ørene.
Du vil modtage NADA behandling af uddannet personale.
NADA er som udgangspunkt en gruppebehandling, og foregår hver mandag og torsdag fra 11.00-11.45. Det kræver ingen tilmelding at deltage i NADA behandlingen, du skal blot møde op kl. 11.00, hvor vi står klar til at modtage dig.
Antabus:
Antabus er et stof, der anvendes som et hjælpemiddel i behandlingen af alkoholafhængighed. Antabus kan på ingen måde kurere alkoholafhængighed, men anvendes sammen med øvrig behandling eller samtaleterapi.
Du kan få antabus ved at tale med husets læge, som ordinerer antabus til dig.
Efterfølgende kan du komme til antabusudlevering to gange om ugen her i huset. Du indtager altid din antabus superviseret af uddannet personale.
Husk at du også kan få ordineret antabus til selv administration gennem egen læge.
Campral:
Campral er et lægemiddel mod alkoholafhængighed. Campral nedsætter trangen til alkohol og derved risikoen for tilbagefald. Behandlingen skal kombineres med samtaleterapi og ordineres af husets læge.