Fakta

Fakta

Hvornår er man afhængig?

Definitionen på alkoholproblemer kan ofte give anledning til diskussion.

På den ene side mener nogle, at det må være op til den enkelte, om han/hun synes, der er et problem. På den anden side kan en del af et alvorligt alkoholproblem netop være, at personen er psykologisk og biokemisk påvirket af alkohol, hvilket kan forstyrre de steder i hjernen, der har med realitetssans og selverkendelse at gøre. Der kan således i mange tilfælde forekomme en vis benægtelse af, at der overhovedet er et alkoholforbrug eller, at det ikke er så stort som andre hævder.

Der er dog ingen tvivl om, at et menneskes alkoholforbrug påvirker andre end den drikkende selv - og kan have konsekvenser for hele familien, ens sociale netværk, kollegaer mv.

 

Vi beskæftiger os med med 3 termer ud fra Sundhedsstyrelsens definitioner:

 

Det "almindelige" forbrug: Max 7(14) genstande om ugen for kvinder og 14 (21) genstande om ugen for mænd.

 

Storforbruget: Et forbrug, der genstandsmæssigt overskrider Sundhedsstyrelsens anbefalinger.

 

Afhængighedssyndrom: Bruges når en person i sin adfærd opfylder 3 eller flere af følgende kriterier, der samtidigt har været tilstede indenfor 3 måneder eller gentagne gange indenfor et år.

 

1. Trang: Fysisk eller psykisk trang til alkohol

2. Tolerans: Man skal have mere og mere alkohol for at opnå samme virkning, hvorfor forbruget ofte stiger

3. Abstinenser: Hvis indtaget nedsættes eller ophører, fx uro, hjertebanken, rastløshed, svedeture m.m.

4. Drikker videre trods viden om negative konsekvenser

5. Mindsket interesse i den sociale omverden

6. Kontroltab: Man drikker videre selvom man har besluttet sig for at begrænse eller stoppe forbruget.

 

Der vil ofte være glidende overgange mellem almindeligt, stort - og afhængigt forbrug. Nogle bliver afhængige efter 2 års storforbrug. Andre efter 20 år.

 

Man behøver ikke starte dagen med at drikke eller at drikke hver dag for at være afhængig af alkohol. Nogle drikker periodevist kortere eller længere tid ad gangen. Andre drikker sjældent, men mangler stop-knappen, når de har fået et par genstande, med negative konsekvenser til følge.

 

Forskningsresultater viser, at kvinder hurtigere end mænd udvikler en afhængighed af alkohol.

 

Hvis forbruget stiger støt over en årrække, stiger risikoen for at udvikle en afhængighed.

 

Myter og fakta om alkohol

Der er mange myter om alkohol, der ikke har hold i virkeligheden. Måske kender du nogen af dem?

”Rigtige mænd skal da kunne bære en brandert”

Nej. Hvis du bliver mindre påvirket af alkohol end andre/de fleste, tyder det på, at man har udviklet tolerance over for alkohol. Det er et tegn på begyndende afhængighed. Samtidigt skal du vide, at det er mest skadeligt for kroppen at drikke meget på én gang (5 genstande eller derover).  

 

”Man har først et alkohol problem, hvis man ikke kan passe sit arbejde”

Nej. Selv om man har drukket, kan man sagtens møde op på sit arbejde. Men oftest er man træt, ukoncentreret, irritabel og glemsom – til stor gene for sine kollegaer. Det gælder også for familien, hvor alkohol skaber konflikter og uforudsigelighed. Husk, at alkohol også skader kroppen, selvom de sociale konsekvenser endnu ikke er synlige.

 

”Det er da sundt med en lille én gang imellem”

Nej. Alkohol er et kræftfremkaldende stof, der bidrager til mere end 200 sygdomme. En enkelt genstand om dagen kan for nogen nedsætte risikoen for hjertesygdomme, men hvis man blot en enkelt gang om måneden drikker 5 genstande eller mere på en gang, er den positive effekt for hjertet væk. Intet alkoholforbrug er risikofrit og jo mere, man drikker, jo større risiko.

 

”Det er da helt ok at sige nej til alkohol”

Nej. Omkring halvdelen af danskerne har følt sig nødt til at komme med en begrundelse. Næsten alle synes, at det er ok at sige nej, hvis man skal køre. Men selv graviditet, eller at man ikke kan tåle alkohol, accepteres ikke af alle som en ok undskyldning.

 

”Det er da fint med en brandert i ny og næ, hvis man ellers ikke drikker for meget”

Nej. Det er særligt risikabelt at drikke meget på en gang, og jo højere en promille man får, jo mere skader alkohol kroppen. Det er mindre skadeligt for helbredet at fordele sit forbrug ud over ugen. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at mænd holder sig under 5 genstande ad gangen – og højst drikker 14 genstande om ugen. For kvinder anbefales højst 7 genstande om ugen.

 

Læs mere om sunde alkoholvaner på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.

Test dit alkoholforbrug

Tag alkoholtestenog få styr på dine alkoholvaner

Alkoholtesten er en nem og ret præcis måde, at få et overblik over sine alkoholvaner. Testen er udviklet af WHO og bruges af læger verden over. Den giver et mere nuanceret billede af alkoholforbruget end blot antal genstande. Her medtages også drikke- og adfærdsmønstre samt relationer til andre, og resultatet er derfor både mere pålideligt og nemmere at relatere sig til. Den tager kun få minutter at gennemføre, og du er fuldstændig anonym.

 

http://www.hope.dk/alkohol/alkoholbehandling/alkoholtest/

Konsekvenser for krop, psyke og familie

Alkohol er blevet en integreret del af vores dagligdag og den måde, mange er sammen på. Mad, vin drinks og sociale fællesskaber. For nogle forbindes dette med stor nydelse.

 

For andre kan alkohol resultere i megen sorg og frustration. Et stort alkoholforbrug kan meget nemt lede til kontroltab og overforbrug, som igen kan føre til afhængighed og misbrug.

 

ALLE kan komme til at drikke for meget og der ses ofte et usynligt overforbrug i en lang periode, inden det måske får flere synlige konsekvenser, dels for den der har forbruget, de pårørende, familien og ikke mindst børnene.

 

Et overforbrug kan medføre mange former for skader:

 

Fysisk medfører et højt alkoholforbrug en øget sygelighed, for stort set alle organsystemer påvirkes af alkohol. De tidlige skader kan være symptomer som fx mave/tarm problemer, hovedpine, hyppige forkølelser, dårlig nattesøvn og generelt nedsat immunforsvar. Andre kendte følger af et højt alkoholforbrug er for højt blodtryk, hjerneblødning, tandskader, leverskader eller cancer. Mange hudlidelser forværres også, hvis man drikker mere end Sundhedsstyrelsen anbefaler. Det kan i sidste ende betyde meget sygefravær eller svære arbejdsbetingelser, der kan forårsage stress og andre psykiske problemer.

 

Psykiske påvirkninger af et højt alkoholforbrug kan være depressive symptomer, nedsat hukommelse og svækket koncentrationsevne. Mange udvikler også problemer med angst eller andre mere alvorlige psykiske lidelser. Hvis man i forvejen er psykisk sårbar, øger alkoholforbruget denne sårbarhed og forværrer symptomerne. Mange går til læge med depressive symptomer og de får måske ordineret antidepressiv medicin. Medicinen har ikke den fornødne effekt pga det skjulte alkoholforbrug, så man drikker videre for at dulme smerten og får kun større og større psykiske problemer.

 

De sociale skader og skader på familien kan i begyndelsen være vanskelige at opdage, hvis man har et godt socialt netværk og stadig formår at passe sit arbejde og fritidsaktiviteter, uden at andre end de nærmeste er opmærksomme på overforbruget. På den måde kan alkoholoverforbrug skabe store interne problemer i en familie, før det begynder at blive synligt for andre. Usikkerhed, skam og bekymringer knytter sig til alkoholproblemet og familier vil oftest i den bedste mening forsøge at løse problemerne selv. Det er ikke sjældent, vi ser, at hele familien lukker sig om sig selv og trækker sig fra samvær eller fritidsinteresser.

 

Den GODE nyhed er at rigtig mange af de alkoholrelaterede symptomer vil forsvinde, hvis overforbruget ophører. De symptomer, der ikke nødvendigvis forsvinder eller som var der FØR alkoholoverforbruget begyndte, vil være langt lettere at behandle, når hverken krop eller hjerne er påvirket af alkohol, som begrænser effektiviteten af begge dele.